Færøske frimærker: Særfrimærke

 

Færøernes svampe

 
Der er kendt mere end 600 forskellige svampearter fra Færøerne, og knap halvdelen af disse er hatsvampe, dvs. svampe som har en hat og en stok. Hatsvampene på Færøerne kan inddeles i tre næsten lige store grupper efter deres voksested.

Cirka 100 arter af hatsvampe findes i plantager, hvor de i fleste tilfælde har en eller anden form for tilknytning til træerne. Der er typisk tale om de samme svampearter, som findes i skove andre steder i Nordeuropa, men artsantallet er en del mindre i de færøske plantager, givetvis fordi plantagerne alle er fra dette århundrede. Indvandring over så store afstande tager tid, og mange plantagesvampe stiller desuden krav om bevoksninger af en vis alder med et lag af døde blade og nåle i bunden. Derfor kan det forventes, at nye arter fremover vil dukke op i de færøske plantager.

 

Cirka 100 arter af hatsvampe findes i fjeldene, og mange af disse lever i tilknytning til de lave pilebuske, som findes her. Arterne er generelt de samme, som findes på tilsvarende steder i Alperne, i Norge og på Island. Disse svampe er endnu mangelfuldt udforsket, både på Færøerne og internationalt. Endelig findes omkring 100 arter af hatsvampe på græsland - på de grønne græsklædte skråninger i lavlandet. Blandt græslandets svampe er vokshattene de mest farvestrålende, og et lille udvalg af dem er præsenteret her.
 

Vokshattene

De fleste vokshatte er gule, orange eller røde, men der findes også enkelte, som er lyslilla, grønne, brune, grå eller hvide. Vokshattene vokser på jord, hvor de formodes at ernære sig ved at nedbyde døde plantedele. De er hatsvampe med lameller på undersiden af hatten. Hatten er generelt mellem 1 og 10 cm bred, og udover farver og former kan arterne kendes fra hinanden på, om deres overflade er tør eller klæbrig, og om den er glat, skællet eller trævlet.

Vokshattene er blandt de mest artsrige hatsvampeslægter på Færøerne. 29 arter er kendt, hvilket er omkring halvdelen af de arter, som er kendt fra Europa. De, der “mangler” på Færøerne, er typisk arter, som er knyttet til skovmiljøer, eller som foretrækker kalkbund eller lunere omgivelser. Vokshatte stiller store krav til voksestedet. De fleste arter findes udelukkende på relativt tørre græsarealer, der ikke har været dyrket, hvor der ikke anvendes kunstgødning, og hvor afgræsning hindrer træer og buske i at brede sig. Mange steder i Europa er denne naturtype på retur, og dermed også vokshattene. Som resultat af dette er adskillige vokshatte at finde på de såkaldte rødlister, dvs. på de fortegnelser der i de enkelte lande laves over svampe, der anses for at være i fare for at uddø.

På Færøerne har vokshattene ideelle muligheder for at klare sig. Udmarken er næsten overalt græsset af får, og de stejle græsklædte skråninger indbyder ikke til opdyrkning eller anden intensiv anvendelse. På denne måde kan Færøerne opfattes som et fristed for vokshattene og i det hele taget for svampe, planter og insekter, som trives sådanne steder. 

Gul vokshat (Hygrocybe chlorophana)

Gul vokshat er den almindeligste vokshat på Færøerne. Hatten er 2 til 7 cm bred, og svampen er gul i alle dele. Både hat og stok har en tør og glat overflade. Som de fleste andre vokshatte findes den især i under 400 meters højde. I fjeldene afløses den af hvidgul vokshat (Hygrocybe citrinopallida), som er mindre og næst en tragtformet med lameller, der fortsætter et stykke ned af stokken.

Papegøje vokshat (Hygrocybe psittacina)

Papegøje vokshat findes hist og her på Færøerne. Dens hat er 2 til 4 cm bred, og svampen har grønne farver, hvilket adskiller den fra alle andre vokshatte. Når svampen er udvokset eller har været udsat for sollys falmer den og bliver gullig, men stoktoppen beholder næsten altid de grønne farver. Både hat og stok har en klæbrig eller slimet overflade, så det er vanskeligt at få rigtigt fat i den, hvis man vil plukke den.

 

Hvidløgs vokshat (Hygrocybe helobia)

Hvidløgs vokshat er almindelig på Færøerne. Hatten er 1 til 3 cm bred, og svampen er livligt rød i alle dele. Både hat og stok har en tør overflade, og hatten er fint skællet, især omkring midten. Lukker man svampen ned i en lille æske lige efter plukning, vil man efter nogle minutter kunne registrere en hvidløgsagtig lugt, når man åbner æsken.

Jomfru-vokshat (Hygrocybe virginea)

Jomfru-vokshat findes hist og her på Færøerne. Normalt er hatten 1 til 4 cm bred og svampen er hvid eller kulørt i alle dele. Både hat og stok er slimet og på overfladen indeholder den fedtstof. Jomfru-vokshatten tilhører den gruppe vokshatte, der næsten er cylinderformet og hvis flig er snævert sammenvokset med stokken.

Email
Sitemap  Print
Udviklet af Altero Webdesign