Færøske frimærker: Særfrimærke

 

Den eneste rovfugl, som yngler på Færøerne i dag er dværgfalken, men man mener også, at havørnen har ynglet på Færøerne i helt gamle dage.
 
Rovfugle som hører til falkefamilien, kendes i flugten på deres meget spidse vinger og forholdsvis lange hale. Ser man en falk meget tæt på, ser man et ret kraftigt næb, der lige bag overnæbbets nedadbøjede spids har en kraftig tak kaldet “falketanden”, som passer til et tilsvarende indsnit i undernæbbet.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dværgfalk (Smyril)
Falco columbarius subaesalon 
Til falkefamilien (Falconidae) hører ca. 60 forskellige arter, fordelt over det meste af jordkloden. Dværgfalkene er opdelte i 10-11 forskellige racer fordelt i en holarktisk cirkumpolar udbredelse i boreale og subarktiske områder. Den dværgfalkerace, som ses på Færøerne, både som ynglefugl og trækfugl, hedder på latin Falco columbarius subaesalon, og yngler også på Island og i Skotland. Det er især racens lange vinger, som adskiller den fra racen aesalon, som yngler i det nordlige Skandinavien og videre ind i Sibirien.

Udseende
Dværgfalken er den mindste af Europas falkearter. Den er 25 til 30 cm lang og har et vingespænd på 50 til 60 cm. Der er stor forskel på en han og hun dværgfalk. Hannen har gråblå overside og rustbrun underside med kraftige længdestriber. Hunnens overside er mørkebrun og undersiden er helt lysegulbrun med kraftige mørkebrune længdestriber. Ungfuglene ligner hunnen indtil det næste tidlige forår, hvor fældningen til den voksne fjerdragt begynder, hvor de gråblå fjer bryder frem på oversiden af de unge hanner. Hunnerne vejer i gennemsnit 210 g og er dermed noget større og kraftigere end hannerne, som i gennemsnit vejer 50 g mindre.

Udbredelse og træk
I dag yngler der 25 – 50 par af dværgfalke på Færøerne. Bestanden er i fremgang nu, efter en kraftig nedgang midt i sidste århundrede. En af årsagerne til fremgangen i dag må nok skyldes de forholdsvis milde vintre, hvor mange stære og gråspurve klarer sig godt, og derved giver et godt fødegrundlag for dværgfalkene. Man ved det ikke med sikkerhed, men det formodes, at i hvert fald en del af den færøske bestand er standfugle. Den islandske bestand tæller mellem 1000 og 2000 par hvoraf de fleste af disse er trækfugle. Mange af dem passerer Færøerne både forår og efterår, når de er på vej til deres vinterkvarterer i området Irland, Skotland, England og Nordfrankrig. Så nogle af de dværgfalke, som er på Færøerne om vinteren, er antagelig islandske. Det er kun de helt nordlige dværgfalke, som er trækfugle, og det er af den simple grund, at de småfugle, som er deres byttedyr, trækker sydover om efteråret og derfor er de nødt til at følge med.

Føde
Dværgfalken jager mest på åbne områder, hvor deres taktik er et overraskelsesangreb med stor fart. De fleste fugle bliver taget enten på selve jorden eller tæt derpå. Det er især dværgfalkens syn, som gør den til den perfekte jæger, dens synsceller i øjets nethinde er ca. 1.000.000 pr. mm2. Til sammenligning har mennesket kun ca. 100.000 pr. mm2. På Færøerne er det ofte arter som stære, gråspurve, engpibere, skærpibere og stenpikkere det går ud over, men også vadefugle som hjejler og bekkasiner står på menuen. Det er utroligt, at dværgfalken kan tage en så stor fugl som hjejlen, der vejer ca. det samme som selve dværgfalken.

Ynglebiologi
Dværgfalkene udvælger et territorium af en vis størrelse afhængig af fødetilgangen i området. I et stort område på Island er dværgfalkens territorium på ca. 35 km2. Dværgfalken vil helst yngle oppe i de utilgængelige stejle fjeldsider, men den bygger ikke selv sin rede. Hvis den kan finde en gammel krage- eller ravnerede på et passende sted overtager dværgfalken gerne den. Men den kan også lægge sine æg direkte på den bare klippehylde uden nogen form for rede. Æglægningen begynder som regel i maj måned og de lægger ofte 4 æg, selv om reder med 3 til 6 æg også er blevet set. Æggene er ca. 40 mm. lange og ret runde, de er rødbrune med tæt siddende mørkere prikker. Rugetiden er ca. 4 uger og ungerne er flyvefærdige efter knapt 4 uger.
Når ungerne er klækket, er det hannen som jager og han plukker ofte også sit bytte, inden han afleverer det til hunnen på et bestemt sted nær ved reden med ungerne i. Hunnen flår byttet i passende stykker, inden hun giver det videre til ungerne.

Forskelligt
Det færøske navn for dværgfalk er smyril og dette navn støder man ofte på i den færøske dagligdag. Et rederi hedder Smyril Line og den store færge, som sejler til Suðuroy, hedder “Smyril”. Dværgfalken er også med i ”Fuglakvæðið”, som er på 229 vers, og som Nólsoyarpáll har skrevet først i 1800 tallet. Et ordsprog, som bruges den dag i dag er, hvis for eksempel nogle børn leger godt sammen og der pludselig kommer en ballademager til og ødelægger freden og idyllen, så siger man: “Nu kom smyril i stæreflok”
 

 

Email
Sitemap  Print
Udviklet af Altero Webdesign