Danske frimærker: SærfrimærkeRovfugle i Danmark
Tårnfalken - Falco tinnunculus
er overvejende standfugl, og kan ofte ses langs veje og grøftekanter. Her står den helt stille i luften på svirrende vinger, mens den venter på at en mus skal bevæge sig i græsset under den.
Som navnet antyder, yngler tårnfalken ofte i høje bygninger. Den vil også gerne overtage en kragerede, bo i et gammelt hult træ eller i en redekasse. Bare redestedet er placeret højt over jorden.
Tårnfalken er ikke sky, og den optræder gerne meget synligt i landskabet. Selv ungerne lægger ikke skjul på deres tilstedeværelse, da de højlydt tigger om mad, når de gamle fugle har fanget et nyt bytte.
Tårnfalken hører til blandt verdens hurtigste dyr. Konstruktører af jagerfly har faktisk udformet nogle jagerfly efter formen af falkens krop.
Rovfugle i Danmark
Spurvehøg - Accipiter nisus
er den mindste af de fire rovfugle. Mange spurvehøge er standfugle, men der er også en del, der trækker til vinterkvarterer i landene lige sydvest for Danmark.
Spurvehøgen lever hovedsageligt af småfugle. Hos spurvehøgene er hunnen væsentligt større end hannen, og de kan tage bytte, der er godt og vel så store som spurvehøgen selv, for eksempel mejser, solsorte og mindre duer.
Spurvehøgen ynglede tidligere overvejende i granskove, men i de seneste årtier er den også begyndt at yngle almindeligt i byområder. I København yngler der mere end 30 par, ofte i parker og baggårde. I flere år har spurvehøgen for eksempel ynglet i Tivoli og Fælledparken.
Man kan også møde spurvehøgen hjemme i sin egen have, hvor den fra tid til anden kommer jagende hurtigt forbi foderbrættet på udkig efter en uopmærksom småfugl. På frimærket forsøger spurvehøgen at slå kløerne i en lille flagspætte (Dendrocopos minor).
Rovfugle i Danmark
Musvågen - Buteo buteo
er den største af de fire rovfugle, som vi viser på frimærkerne. Samtidig er musvågen den talrigeste af de rovfugle, der yngler i Danmark. Ifølge Dansk Ornitologisk Forening yngler der ca. 6000 par musvåger i landet.
Størsteparten af de danske musvåger, der yngler i landet, er standfugle. Under forårstrækket i marts-april og efterårstrækket i september-oktober passeres landet af tusindvis af musvåger på træk til eller fra Norge og Sverige.
Musvågen yngler i skove og lunde. Dens rede findes ofte i et højt bøgetræ nær skovbrynet, men efter løvspring kan reden være meget svær at se. Fra et træ eller en pæl sidder musvågen ofte og spejder ud over landskabet.
Dens skarpe syn kan se en mus bevæge sig på meget lang afstand. Musvågen æder også gerne andre dyr som regnorme, padder, krybdyr og ådsler.
Rovfugle i Danmark
Rørhøgen - Circus aeruginosus
er den af de fire rovfugle på frimærkerne, der har det største vingefang (135 cm). Rørhøgen er samtidig den mest sjældne af de fire rovfugle, med kun ca. 650-800 ynglende par i Danmark.
Rørhøgen bygger sin rede på jorden i rørsumpe, i moser og langs søbredder. Her finder den også hovedparten af sin føde, der for det meste består af mindre vandfugle, mosegrise og mus.
Rørhøgen er en trækfugl med vinterkvarter i det vestlige Afrika. Et stort antal rørhøge fra Sverige og Finland passerer Danmark under både forårs- og efterårstrækkene.
Så hvis man vil se en rørhøg, er trækkene til og fra Sverige og Finland et godt bud.
Rørhøgen er bygget til at flyve det lange træk til Afrika. Den store fugl er slankere end musvågen og med et større vingefang. Så skal der ikke bruges så mange kræfter under trækkene.
Læs her om naturgenopretning og rovfugle i Danmark
Kilde PostDanmark
